Sundolitt logoSundolitt logo
Skærmbillede fra EUMEPS hvor der står at EPS-branchen i europa tager afstand fra import fra konfliktskabende landeSkærmbillede fra EUMEPS hvor der står at EPS-branchen i europa tager afstand fra import fra konfliktskabende lande
Skærmbillede fra EUMEPS hvor der står at EPS-branchen i europa tager afstand fra import fra konfliktskabende landeSkærmbillede fra EUMEPS hvor der står at EPS-branchen i europa tager afstand fra import fra konfliktskabende lande

Sundolitt tager afstand fra import fra konfliktskabende lande

Import fra konfliktskabende, sanktionerede lande er ikke acceptabelt. Det melder EUMEPS ud i en pressemeddelelse, og Sundolitt bakker op.

Import fra konfliktskabende, sanktionerede lande er ikke acceptabelt. I en pressemeddelelse tager EUMEPS – den europæiske EPS-brancheforening – på det kraftigste afstand fra den import, som stadig foregår.

Sundolitt bakker op om udmeldingen.

Alle produkter og råvarer fra Sundolitt Danmark – og hele Sunde Group – kommer fra lande uden for konfliktskabende områder. Derfor kan du trygt handle med os.

Her er pressemeddelelsen fra EUMEPS oversat til dansk:

"Importstatistikker har vist, at EPS-råvarer stadig importeres til Europa fra konfliktskabende lande som Rusland og Iran.

Produkterne importeres enten direkte eller via tredjelande, som nyder godt af samhandelsaftaler med EU.

Importeret materiale kommer også ind fra lande, som vælger at støtte disse useriøse nationer ved at indkøbe billige råvarer og energi fra de sanktionerede lande.

EUMEPS, talerøret for den europæiske EPS-branche, fordømmer kraftigt disse transaktioner.

På baggrund af den aktuelle geopolitiske situation synes EU’s sanktionsregime ufuldstændig og permeabel, hvilket giver mulighed for omgåelser. Desuden er den europæiske importkontrol ikke egnet til opgaven. Kvalitetskontrol udføres ikke behørigt, og oprindelsesdokumenter er for lette at udskifte.

Disse importerede produkter er således hverken kontrolleret for overholdelse af gældende europæiske regler eller de nødvendige produktgodkendelser.

Som følge heraf ligger risikoen ved at bruge sådanne produkter fuldt ud hos firmaet, der konverterer råvarerne til EPS-produkter. Konsekvenserne kan være meget betydelige.

EUMEPS støtter fuldt ud frihandel med produkter, der er i overensstemmelse med den europæiske sundhedspolitik, sikkerheds- og miljøkrav. Desuden slår vi til lyd for lige vilkår for alle EPS-råvareleverandører, både europæiske og ikke-europæiske.

Vi støtter også fuld gennemsigtighed i importstatistikker. EUMEPS understreger vigtigheden af, at alle dets medlemmer sikrer effektiv overholdelse af EU's sanktionsordning og EU's kvalitetskrav fra deres råvareleverandører for at forhindre brud på gældende lovgivning og unfair konkurrence mod europæiske leverandører."

Læs den originale pressemeddelelse på engelsk her.

Skærmbillede fra EUMEPS hjemmeside hvor den europæiske brancheforening for EPS tager afstand fra import fra konfliktskabende landeSkærmbillede fra EUMEPS hjemmeside hvor den europæiske brancheforening for EPS tager afstand fra import fra konfliktskabende lande

Oprindelsen af Sundolitt EPS og Sunde EPS

Sunde Group støtter op om sanktionerne mod konfliktskabende lande fra EU, FN og USA.

Vi fordømmer handel, som omgår sanktionerne, da den også fører til unfair konkurrence mod europæiske leverandører.

Importstatistikker har vist, at EPS råvarer stadig importeres til Europa fra konfliktskabende lande som Rusland, Belarus og Iran. Råvarerne importeres enten direkte eller via tredjelande, som nyder godt af handelsaftaler med EU.

Importerede varer ankommer også fra lande som Tyrkiet, som vælger at støtte de ovennævnte slyngelstater ved at købe billige råvarer som styren og billig energi fra dem.

Råvarer importeret på denne måde er hverken kontrolleret for overholdelse af europæisk regulering eller certificeret til at overholde nogle produktkrav.

Som følge heraf ligger risikoen for at bruge denne type produkter fuldt ud hos virksomhederne, der konverterer råvarerne. Konsekvenserne kan være meget alvorlige.

Sunde A/S bekræfter, at koncernen hverken direkte eller indirekte handler med lande på sanktionslisterne hos EU, FN eller USA.

Med venlig hilsen
For Sunde A/S

Bertil Sunde
CEO

Denne erklæring er oversat fra norsk. Originalen kan læses her.

Cookies og privatliv – Vi bruger cookies på vores hjemmeside. Nogle er nødvendige for at holde siden sikker og velfungerende. Andre kan være med til at give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Hvis du trykker "accepter", giver du samtykke til brug af alle vores cookies. Læs mere.