Forbrænding af EPS
EPS kan genanvendes og bortskaffes uden problemer
Forbrænding
Snavset EPS, som er for urent til at indgå i nye EPS- og andre plastprodukter udnyttes i Danmark bedst ved afbrænding sammen med f.eks. husholdningsaffald i de fælleskommunale affaldsforbrændingsanlæg.
Disse anlæg bidrager til fjernevarme- og el-produktionen i Danmark, og når snavset EPS forbrændes sammen med affaldet fra vores husholdninger, sikrer man, at de sidste ressourcer bliver udnyttet som energikilde.
EPS er et udmærket energitilskud ved affaldsforbrændingen, idet 1 kg EPS indeholder samme brandværdi og dermed energi som 1 kg olie. Ved fuldstændig forbrænding ved temperaturer over 800° C afgiver EPS kun rent kuldioxid og vand.